Anne Brérot

Anne Brérot

Anne Brérot er født i 1962 i Angers.

 

Hun er uddannet ved kunstakademiet i Aix-en-Provence og har i mere end tyve år udstillet i Paris, Annecy, Metz og Lyon.

 

Hun har deltaget I internationale kunstmesser som f.eks. Art Karlsruhe.

 

Anne Brérot dyrker landskabs- og figurmaleriet samt portrættet. Hun bor og arbejder i Lyon, Frankrig.

anne-brerot

Kunstneren Anne Brérot (f. 1962) er uddannet ved kunstakademiet Aix-en-Provence. Anne Brérot har udstillet bl.a. i Paris, Annecy, Metz og Lyon i Frankrig, men har også deltaget på internationale messer, såsom Art Karlsruhe i Tyskland, og The Affordable Art Fair i New-York og London. I nogle af Anne Brérots værker har hun benyttet genbrugsmaterialer bl.a. pap. Den specielle struktur fra pap giver malerierne en kant, et råt udtryk, som f.eks. ses i maleriet ”Les amis”.

 

Anne Brérot maler figurbilleder. Hendes malerier er lysfyldte, svævende uvirkelige og ladede med eventyr. Filigranagtige, lidt naive, koloristiske og så udanske, at en forfrossen dansker kan have vanskeligt ved at forholde sig til dem på en måde, der yder dem fuld retfærdighed. Hendes figurer synes ofte hensunket i tanker, undren, resignation eller begejstring. Lidt skrøbelige eller sarte fremtræder de, hentet frem af maleriets underliggende lag og farvestrøg. De er både en malerisk fortælling og maleriet selv.