Gitte Buch

Gitte buch

Gitte Buch (f. 1954) er født i Vestjylland og opvokset på Samsø. Hun flyttede til Langeland i 1984, hvor hun var med til at starte Kunsthøjskolen i Magleby, hvor hun bl.a. underviste i billedkunst. Da Kunsthøjskolen lukkede, kunne Gitte Buch hellige sig sin egen kunst.

 

Landskabserindringer kalder hun selv sine værker. De kan også kaldes ’naturlyriske’, men har samtidig referencer til eksistentielle og spirituelle lag. Kunstneren har gennem årene skabt sig en personlig ikonografi. Billedelementer, der med mellemrum dukker op, forsvinder og atter vender tilbage: Båden, brønden, oliekrukken, palmestubben, Lazarus, evangelisten Johannes, bibelske stednavne og skriftsteder, ja også himlen og jorden og årstiderne kan medregnes.

gitte-buch

galleri