Lars Ly

Lars Ly er maler. Hans tilgang til lærredet er eksistentiel. Han maler af en indre nødvendighed. Han er maleren der både kan være sart og sensuel og til andre tider blodig ekspressiv. De velproportionerede lærreder har dog altid en markant komposition. Det kan være motiver, der tager afsæt i eksisterende landskaber, hvis linjer og dybe kig er det kompositoriske, der danner udgangspunkt for lærredernes ekspressive udtryk.

Det kan være et vandhul, der ligger foran bløde bakker og emmer af Arkadiens forgængelighed. Enkle kompositionelle elementer. Tre træer og en hest danner den bagvedliggende struktur i en undersøgelse af forholdet mellem det ekspressive, det abstrakte og det nonfigurative. Det ses i en serie af små nyere sammensatte lærreder, hvor collagen indgår i opbygningen.

De tidligere arkadiske landskaber, der er så karakteristiske for Lars Ly, er med tiden blevet opløst i motivet, så blikket søger fokus i spejlinger og i vandet som element i et forgængeligt univers.

Fotooptagelser bruges som skitser til stort anlagte oliemalerier. F.eks. en serie værker skabt over den romatiske park på Fyn, Sanderumgaard.

Malerierne satser ligesom ikke på motivet. Det er hvad motivet føder, nemlig den opløste form,- spejlingen, der tiltrækker maleren. Betragteren ledes rundt i billederummet og skaber derved en cyklus mellem himlen, træerne og vandet. Hver især får vi tilbudt et gravearbejde ned i sjælens dyb. Det mørke vand i kanalerne, deler sig dovent og dybt om en fremspringende pynt i den besjælede næsten arkadiske herregårdshave.

Lars Ly er maleren, der med sin hudløshed fortæller de store historier om liv og død, kærlighed, sorg og glæde. Til tider har livsvejen været ham for svær.

Dette skildrede Lars Ly bl.a. i Installationen, “Når livet er for kort”, sommerudstillingen 2016 i Richard Winthers Hus i Vindeby på Lolland samt i Skovhuset i Værløse med installationen ”Nocturne” 2014.

Begge installationer holder sig fortrinsvis til mørket, de sort/hvide farver og med brug af kvadratet. Kvadrater,- livets byggeklodser har forfulgt Lars Ly siden en tidlig udstilling tilbage i 1986 i Galleri Basilisk, Kbh.

På de nyere installationer bruges kvadratet som tegning, som digt, eller som grafisk effekt med personlige monogrammer og ikoner. Smerten aftegner sig som en stedseværende uro og angst ridset i det sarte papir midt i sorgen og tabet. Et mandshøjt skrøbeligt tårn balancerer over sorte kvadrater. Hver kvadrat løfter for en flig af livet. Tårnet er Kærligheden. Al det vi bygger op sammen. Det vi holder af, men som er så skrøbeligt!

Lys maleri er beslægtet med den nyfigurative bølge. Stemningsmæssigt dog af en blidere karakter. Lars Ly arbejder med poesien og han er langt mere klassisk i sine referencer. Han provokerer med nye sammenstillinger i farve og strukturer, og gør brug af collagen som medspiller. Han vender værkerne på hovedet, når billedet har taget magten. Nedbryder og bygger op. Det går for sig over flere år. Landskabet er det tilbagevendende motiv. Befolket af nøgne mennesker og enkelte elementer fra en nedbrudt civilisation, som bilvrag og andet affald. Midt i dette univers opstår en erotisk stemning, en stærk, latent spænding mellem mand og kvinde, men også en gennemgående isolation mellem kønnene, en evne til hengivelse på den ene side, sat op imod en drømmende længsel, som formidles dels via de klassiske kompositioner, dels i de isolerede og ofte sammenknugede figurer. Denne blanding af sensualisme og tvetydighed understreges kraftigt af den gennem årene stadigt mere udprægede penselsskrift, stoflighed og farveholdning. Flere af hans tidligere kompositioner fremstod som et Utopia, hvor figurerne var indsat i idylliske, arkadiske landskaber. Idag er det måske især forgængeligheden og skrøbeligheden der optager maleren.

Et hjørne i produktionen er keramikken. I leret skabes og spejles landskabet i små figurkompositioner. Installationer med mand og kvinde i skoven. Egentlig et arbejde for at tæmme uroen, der ellers nemt provokeres i arbejdet med maleriet. Billedverden genkender vi fra lærrederne, men i keramikken medvirker formen, leret, glasuren og brændingen til resultatet. Keramiske vaser udsmykkes og befolkes af finurlige figurer, fabeldyr og øgler i mange udgaver. Stregen og strøget med den bredde pensel leger de to og tredimensionelle mands og kvindefigurer frem i leret. Til tider næsten som mønster andre gange er tegningen mere detaljeret. Det er nærværet i streg, form og farve der interesserer Ly. Ikke tom dekoration.

Anne Melillo skriver om Lars Lys modelarbejde:

“I tegningen og modelfotocollagen arbejder Lars Ly også med erotikken. For Ly er tilstedeværelsen omdrejningspunktet. Det “at være i kunsten” med modellen. I malerierne hvor seksualiteten med tiden forvandles til afstand, erotikken til sorg, indgår menneskeskikkelserne i et univers. Et Arkadien. Næsten et hinsides værested, hvor lys og skygge, farver og former er til stede på lige fod med mennesket i naturens rum. Malerierne er aldrig entydige eller let aflæselige. I stedet må blikket på opdagelse i lærredets illusionsrum.”

Tidl. leder af Skovhuset, Dorthe Abildgaard skriver om Lars Ly:

“De fleste af Lars Lys malerier, collager, tegninger og keramiske arbejder fra 1980erne og til i dag handler om mennesket, individet, kvinde som mand i et gådefuldt, glødende og mytisk landskab. Forbrugersamfundets efterladensskaber, klassiske historiske monumenter eller græssende køer indgår ofte i værkerne som næsten ”rituelle” tegn over menneskets civilisationshistorie. Individets sårbare og udsatte position er en kontinuerlig eksistentiel figur i Ly’s arbejder, hvor menneskekroppen ikke blot ses som sansende, men også som et meningsfuldt fænomen, der forbinder mennesket med verden og det Ly selv kalder Evigheden”

Lars Ly i interview med Dorthe Abildgaard, Katalog 2010:

“I produktionsfasen lå det erotiske altid lige under overfladen, som malede jeg i en kultisk proces. Ridser af lidenskab over pergamenttynd hud. Mand – kvinde forbundet af den luft vi indånder, og det græs vi betræder. Min glæde ved det rumskabende affandt jeg mig gradvist med. Lyset faldt ned over menneskekroppe, erotisk betændte eller bærere af vemod og sorg. En holdning, en nakke i bevægelse, to figurers relationer skabte billeder af evigheden…Samhørigheden med naturen i sansning. At være til liggende imellem højt græs og se de drivende mangeformede skyer passere over ens hoved, så man bliver lille og ydmyg, og man fornemmer det religiøse sprog i naturens opdrift.

Naturen blev erotiseret og guddommeliggjort og det billedlige udtryk tog form i alt på min vej. Slidtage med spor af mennesker og natur….Når jeg inddrager menneskets materielle og fysiske omgivelser i mit univers gennemgår elementerne altid en prøvetid. De materielle objekter, alt fra bilvrag, skurvogne, møbler og til køer bruger jeg efter devisen, at de skal passe ind i universet som form, men elementerne skulle også gerne flytte grænser og åbne nye døre i et introspektivt syn på mennesket ved at give et hint. Materielle genstande kan som før omtalt besjæles. Faktisk optræder min gamle røde mercedesbus i flere billeder. Den var rumlig som bil og som billedelement en kasse. Den bar på oplevelser og besjæling, da jeg selv havde indrettet den…og holdt den mekanisk ved lige i mange år. Derfor faldt jeg det forsvarligt at lade den køre til Arkadien. Der gjorde det ikke så meget, at rustens forgængelighed var aftegnet i bunden.”e teknikker.