Lone Osmann

Lone Osmann

Lone Osmann har arbejdet med skulpturer det meste af sit liv. Hun har suppleret de selvlærte færdigheder med kurser på Århus Kunstakademi, samt lært de tekniske færdigheder omkring bronzestøbning hos billedhuggeren Keld Moseholm.

 

Modellerne er primært mænd, kvinder og børn. Hendes skulpturer har et tidløst klassisk udtryk, hvor ømheden overfor modellen formidles videre til betragteren.

 

“Mine skulpturer er naturalistiske. Jeg forsøger at gengive samspillet mellem mennesker og udtrykke stemninger og spændinger. En del af mine skulpturer er ”øjebliksbilleder” af hverdagssituationer. Den nære relation til familien går igen i skulpturerne og naturligvis er det familien, der har stået model til en stor del af værkerne.   Jeg arbejder på mange skulpturer på samme tid. Nogle af dem laver sig nærmest selv og kan være færdig efter få dage, andre tager evigheder. Nogle af mine værker ændres mange gange under processen, og andre giver inspiration til en serie med samme emne. De står på hylder – sokler – i skabe og vindueskarme. Tilsyneladende færdige og alligevel under udvikling, men stadig mangler den helt rette vinkel, det helt rigtige samspil.  Og så sker det … øjeblikket, hvor man ser de indlysende fejl og endelig kan færdiggøre skulpturen. Resten er rent håndværk. Der bliver lavet en form over skulpturerne og de bliver støbt i bronze i otte eksemplarer.”

 

Lone Osmann

lone-osmann

Galleri