Ruta Jusionyte

Ruta Jusionyte

Ruta Jusionyte (f. 1978) er en fransk-litauisk kunstner. Hun er datter af den kendte litauiske maler Algimantas Jusionis (1954-2003), født i Klaipéda og uddannet på kunstakademiet i Vilnius. 

I 2000 rejste Ruta Jusionyte til Paris, hvor hun har boet og arbejdet lige siden. 

Ruta Jusionyte er figurativ ekspressionist. Hendes motiver spænder fra mennesker til dyrelignende hybridvæsener, der bruges som metaforer. Hendes værker er inspireret af myter, eventyr og personlige oplevelser, som bliver fantasifuldt omformet til tvetydige og til tider foruroligende fortællinger. Hendes malerier udtrykker en følelsesmæssig ømhed, der adskiller sig fra, hvad man ellers ser af tendenser i nyere ekspressionistisk kunst i Europa. 

I Litauen kan man møde hendes værker på museer som Nacionalinis M.K. Čiurlionio Dailēs Muziejus (M.K. Čiurlionis Nationale Kunstmuseum) i Kaunas og MO muziejų (Museet for Moderne Kunst) i Vilnius.

Ruta Jusionyte arbejder både med maleri og skulptur. I 2015 modtog hun Georges Coulon-prisen for sine skulpturer på Académie Royale des Beaux-Arts i Paris.