Kunstforeningen Rasmus

Velkommen til kunstforeningen Rasmus

Gå til:

Om Kunstforeningen Rasmus

Kunstforeningen Rasmus har en lang og stolt historie der går helt tilbage til 1993.  Foreningen har i sin levetid haft knap 400 medlemmer. 

Formålet med Kunstforeningen Rasmus er at give vores medlemmer gode kunstoplevelser. I løbet af året køber vi kunst på galleriets ferniseringer og fra galleriets store samling. De indkøbte værker udloddes ved den årlige bortlodning. 

Vi nyder at rejse og se forskellige kulturer og kunst, både i ind- og udland. Vi har blandt andet besøgt Barcelona, London, Stockholm, Budapest, Hamborg, Rendsborg Lyon og Riga. 

Prisen for et medlemskab i kunstforeningen er kun 800 kr. om året. Dette kontingent giver også adgang til at deltage ved kunstforeningens arrangementer, i den årlige general forsamling og bortlodning af de indkøbte værker. 

Vil du være en del af kunstforeningen Rasmus er du velkommen til at kontakte kasserer Gitte Knudsen via email
kunst@kf-rasmusodense.dk

Nyheder

Generalforsamling 2024

Kære medlem/mer

Jf. vedtægterne indkaldes hermed til den ordinære generalforsamling mandag den 29. april 2024 kl. 19.00 i Gallerie Rasmus, Ny Vestergade.

Som sidste år er udlodning en separat event, der finder sted i Den Fynske Opera den 1. juni 2024, hvor udlodningen af kunstværker vil blive offentliggjort. Der vil som sidste år af hensyn til pladsen i operaen være 2 events, nemlig kl. 14.00 og kl. 16.00. Der vil senere blive udsendt info. om dette, hvor tilmelding vil være nødvendig.

Kunstværkerne vil være udstillet i Gallerie Rasmus fra den 15. maj 2024

Ligeledes vil der blive udsendt oplysning om, hvordan vi som sidste år skal have prioriteret. Dette vil der komme mere info om, ligesom der vil være hjælp at hente i Gallerie Rasmus for dem, der måtte ønske eller have behov for dette.

Hent indkaldelsen her.

Hent beretningen her.

Hent regnskab 23-24 her. 

Som altid kan bestyrelsen kontaktes, hvis der er spørgsmål eller kommentarer.

Venlig hilsen
Anne Fugl
Formand

NB: HUSK at kontingent for det nye regnskabsår skal være indbetalt på foreningens konto i Danske Bank senest ved udgangen af maj måned 2024. 

Kære medlem(mer)

Læs i seneste NYT om:

– UDLANDSTUR – Cori – Italien  16. – 20. september 2024 (Fuldtegnet allerede nu)
– SKAGEN 3. – 5. maj 2024 (Fuldtegnet allerede nu)

Hent NYT 2024.03.01 HER

Venlig hilsen

Bestyrelsen.

Kunstindkøb 2023-24

Bestyrelsen er godt igang med kunstindkøb vedr. 2023-24

De allerede indkøbte værker ses her på siden.

Foreningsgoder

Rabat ved kunstkøb i Gallerie Rasmus. Der skal for god ordens skyld erindres om, at kunstforeningens medlemmer kan få 10% rabat ved køb af kunstværker til priser over 2.500, – kr.

Rabat ved leje af sommerhus i Skagen. Peter Rasmus tilbyder medlemsrabat ved leje af spændende bolig i Skagen. Se mere herom på galleriets hjemmeside!

Afholdte arrangementer

Vi er meget glade for den store opbakning til Kunstforeningen Rasmus og vores arrangementer. Vi arbejder altid på at arrangere de mest spændende aktiviteter for vores medlemmer, hvorfor vi håber at i også vil deltage aktivt i fremtiden. 

Nedenfor ses et uddrag af vores aktiviteter.

Tur til Sønderjylland med Kunstforeningen Rasmus 6. til 8. juni 2023

Vi var i alt 25 på tur til Sønderjylland. 

Turen startede i Vejen, hvor museumsdirektør Teresa Nielsen med stor entusiasme fortalte om og viste rundt på det ”nye” Vejen Kunstmuseum. Museet er blevet udbygget til dobbelt størrelse og stod først færdig for et års tid siden.

Vi så den imponerende samling af billedhugger og keramiker Niels Hansen Jacobsens værker og enkelte af hans hustru Gabriele Jacobsen. Niels Hansen Jacobsen blev udnævnt til Æresborger i 1931 – ti år før sin død.

Han lykkedes med at få lavet et springvand med en trold stående i midten i stedet for en havfrue, som en stor fabrikant i byen ellers havde agiteret for. Trolden er nu blevet museums- og kunstforeningens nye logo.

Videre til Marsk Tower ved Skærbæk, hvor vi fik dejlig frokost i restauranten, inden vi gik hele vejen op i Tårnet og nød den flotte udsigt. Tårnet er tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group og blev indviet i juli 2022.

Vi sluttede dagen med at besøge Løgumkloster Kirke, hvor én af de lokale pensionister viste rundt i kirken og fortalte nogle af de tankevækkende beretninger om abbed, munke og lægbrødre – om bønner hver 3. time døgnet rundt, stå op i timevis, ikke meget at spise, hårdt arbejde og stå til regnskab for sine synder med ”straf”.

Vi overnattede i det hyggelige Hostrups Hotel i Tønder begge nætter.

Onsdag den 7. juni kørte vi først til Højer, som ligger i Tøndermarsken ved Vadehavet. Museumsinspektør Anne Marie Ludvigsen viste os rundt og fortalte om Højer og marskens historie. Byen har vha fondsmidler og borgernes egen betaling fået restaureret flere private boliger, butikker, fælles huse og fælles arealer i byen. 

Derefter besøgte vi kunstneren Ghita Beck Svensen i hendes private hjem, hvor hun har værksted og galleri. Keramiker Mogens Davidsen, som også arbejder og udstiller i sit hjem besøgte vi efter vi havde fået lækker frokost på Højer Mølles Café.

Resten af dagen var ”fri” – og nogle besøgte flere kunstnere i området, byens kirke, Kammerslusen eller benyttede lejligheden til at tage et smut ned over grænsen og proviantere.

Torsdag den 8. juni startede vi på Tønder Kunstmuseum, som lå i gåafstand fra hotellet. Vi fik en rundvisning i museets Vandtårn, hvor mange af Hans J Wegners stole er udstillet. Wegner er født og udlært som snedker i Tønder.

Derefter kørte vi til Christiansfeld, hvor vi startede med at få frokost på Brødremenighedens Hotel. Anna Svennesen, som selv er medlem af menigheden, tog os med rundt og fortalte hvordan byen blev grundlagt og nu vedligeholdes af ”Fællesskabet” – en evangelisk-luthersk frimenighed, som er grundlagt i 1773 af Herrnhuterne.

Mætte og fyldt af mange indtryk og gode oplevelser tog vi hjemad hver til sit.

TAK for en dejlig og meget spændende Kunsttur.

Kunstnernes vine torsdag d. 16. marts 2023

25 medlemmer gik glade hjem efter at have smagt 8 forskellige vine – hvide. rosé, røde og bobler. 5 af vinene fra det sydlige Frankrig og 3 fra det nordøstlige hjørne af Spanien.

Alle vinene dyrket i nærheden af hvor Galleriets kunstnere bor og vi ‘hilste’ på dem i forbindelse med præsentationen af hver enkelt vin. Overblik over den samlede vinproduktion i Frankrig og Spanien og grundig gennemgang af de konkrete vindistrikter, dyrkningsmetoder mm indgik også i VINØS’s og somellier Otto Neuberts præsentation. så alle blev i lidt klogere på ’KUNSTEN’ at drikke vin.

En fin aften, som ifølge fleres udsagn godt kunne kalde på en gentagelse.

Billedekunst og kortfilm den 7. februar 2023

Godt 30 medlemmer hørte lederen af OFF- Odense Internationale Film Festival – Birgitte Weinberger – fortælle om festivalens arbejde med at udvælge de ca 120 film, der hvert år udvælges blandt omtrent 4000 indsendte film – til at indgå i festivalen i august måned. Og herefter så vi 5 film – fra 2 til 25 minutters varighed – med billedkunst som omdrejningspunkt – som gav os et indblik i kortfilmenes fantastiske verden – og forhåbentlig lyst til at se flere film til august.

Også denne gang sluttede vi med en sandwich og et glas vin plus en god snak blandt de fremmødte medlemmer om Birgitte Weinbergers spændende oplæg.

Italiensk aften den 18. november 2022

Italiensk aften hvor Vigga Bro berigede os med hendes fortælling fra Cori i Italien.

God mad og vin gik hånd i hånd.

Catullo, ekspert i olivenolie, lærte os at skelne den gode olivenolie fra dårlige.

En fantastisk aften i fællesskabets tegn.

Den 8. og 9 juni var Kunstforeningen på tur til MIDTJYLLAND med rundvisning i Deep Forest Art Land ved Kibæk syd for Herning.

Efter frokost på cafeen i Heart – Herning Museum of Contemporary Art rundvisning på museet. Middag og overnatning på Skarrildhus. Dagen efter besøg i  Videbæk Kirke og frokost og rundvisning på Arne Haugen Sørensen Museet i Videbæk.Turen sluttede med besøg på Keramikværkstedet i Ejstrupholm hos Nina Lund og Jean-Francois Thierion. 


Sommertur til VESTSJÆLLAND 5.-7. august m atelierbesøg hos Lars Ly  i  Sorø og efterfølgende guidet rundvisning og frokost på Sorø Kunstmuseum.

Så gik turen til den nyrestaurerede Sorø Slotskirke – også her med dygtig rundviser. Galleriet havde fernisering på Kobæk Strand, hvor vi også spiste middag og overnattede. Dag 2 Holmegård Glasværk – Picasso – En hyldest til keramikken – Kähler Samlingen – rundvisning og frokost før turen gik til Camp Adventure med tur op i Skovtårnet. Så retur til Kobæk Strand og middag på hotellet. Sidste dag guidet tur i museumsbus i Skælskør og forbi nogle af de store herrregårde i området.

25. august havde vi FÆLLESSPISNING  i Galleriet med laks og rejser fra Skagen.

Og d. 19. september var vi på besøg i Kostumarium og Retsbygningen i SVENDBORG. Vi fik fik introduktion til broderiarbejde og til kostumeudstillingen Pomp og Pragt før turen gik til Retsbygningen – udsmykket med moderne kunst lavet til stedet.


ÅRETS UDLANDSTUR 2022

Fra 27. august til 3. september havde en busfuld medlemmer en fin og spændende tur til LETLAND OG RIGA  med Per Nielsen fra Galleriet som kyndig arrangør og guide.

14. oktober endnu et socialt arrangement med fernisering, spisning og musik på CARLSLUND

Alle arrangementer fuldtegnede og i følge deltagerne vellykkede.

Fyns Grafiske Værksted den 8. december 2021.

Fyns Grafiske Værksted er en sand perle! 

Det er imponerende, at værkstedet har ca. 300 medlemmer og heraf grafikere fra ca. 20 nationer.

”Grafikken” havde en flot grafikudstilling og der var mulighed for køb af fantastiske grafiske værker.

De fynske værker havde netop været udstillet i Bilbao.

Per Nielsen gav os en uddybende forklaring af de grafiske teknikker. Efter en rundvisning i værkstedet fik vi mulighed for at se, hvordan et litografi bliver til.

En lærelig eftermiddag med kunstforeningen Rasmus.


”Lettisk kunst i går, i dag og i morgen” den 17. november 2021

Grundlaget for en god tur til Letland blev lagt. Per Nielsen kommer ofte til Letland og har en imponerende viden om lettisk kunst og kultur. Det kommer de kommende deltagere til Letland til gode.

Kunstforeningens tur til Letland er fra lørdag den 27. august til lørdag den 3. september 2022. 

Sensommertur til Fjordenhus og Vejle Kunstmuseum tirsdag den 12. oktober 2021.

“Kunst for Kød” var overskriften for rundvisningen på Vejle Kunstmuseum. En fantastisk kunstsamling som slagtemesteren betalte med naturalier.

Frokosten bestod af stjerneskud, som blev nydt på Hotel Munkebjerg med en fantastisk udsigt over Vejle fjord.

Herefter gik turen til Fjordenhus, som den dansk-islandske kunstner, Olaf Eliasson, har designet. Vores guide gav en uddybende rundvisning i den ikoniske bygning.

En interessant og indholdsrig dag for de 30 deltagere.

 


Henriette Hørlücks skole 29. september 2021

Skolens smukke lokaler er fyldt med kunst fra gulv til loft.

Deltagerne fik en usædvanlig oplevelse af en privatejet skole med en dedikeret skoleleder, der har brugt sit liv på at samle kunst.

Det blev en uforglemmelig eftermiddag for de 30 deltagere.

 


Randersturen den 3. og 4. september 2021

Formålet med Kunstforeningen Rasmus er at give medlemmerne en god kunstoplevelse, og det må siges, at dette punkts formål blev opfyldt til fulde. 

Vi havde en utrolig spændende og interessant tur.

Vi mødtes på Gaiamuseet præcis kl. 11.00. Fik en guidet rundvisning på museet, som har focus på ”outsiderkunst”. Der var værker fra hele verden, og interessant at se, hvordan og hvor flot man involverer mennesker med særlige behov i kunsten. Det var også fantastisk at se, hvor begejstret og entusiastisk det professionelle personale, med stor respekt, talte med og om de enkelte beskyttede unge mennesker. Vi besøgte også Gaias kunstakademi. Sluttede af med frokost i Gaia museets kantine.

Ingen tid at spilde… så vi spadserede til Randers kunstmuseum, som havde en særudstilling med Sven Dalsgaard. Han er født i Randers i 1914, og boede der samt passede sin mor indtil hendes død. Sven Dalsgaard dyrkede sin kunst i alle afskygninger ….. blev skældt ud af byens borgere …. og hans kunst blev gemt væk og vandaliseret.  Stille og roligt med årene blev Sven Dalsgaard accepteret og nu en feteret kunstner, hvis kunstværker efterhånden er kommet frem af gemmerne, og bliver vist frem med stor stolthed. 

 

Et foredrag af museumsdirektør Lise Jeppesen gjorde det hele fuldendt. Vi begyndte at stille spørgsmål til os selv om Svend Dalsgaard, hvem var han i grunden… hvorfor… hvorfor ikke… .hvordan….osv.  Vi afsluttede dagen med et teaterstykke ”Svend fra Randers” med en introduktion af Jesper Riefensthal. 

Efter en ”blå” drink i baren, (ved ikke, om den blå farve er Svend Dalsgaards yndlingsfarve), blev vi involveret i teaterstykket, da vi fik udleveret en blå plade (med øjne), som vi skulle tage op foran ansigtet, og synge med på Svends konfirmationssang. Teaterstykket viste Svend Dalsgaards liv fra fødsel til død, og da han var født i tvillingernes tegn, blev han konstant udfordret af sin indre tvilling. Et stærkt stykke, som i den grad leverede varen og fik sat Svend Dalsgaard godt og grundigt ind under huden på mig. Det var en hel dag i Svend Dalsgaards tegn. Den nat var det svært at falde i søvn.

Ind imellem blev vi naturligvis trakteret med kaffe og aftensmad og vi var selvfølgelig nogle, der efter teaterstykket måtte have en drink i baren på hotel Randers, hvor vi boede. inden vi sagde godnat til hinanden. 

Efter et lækkert morgenbord på et yderst dejligt hotel, måtte vi have traveskoene på. Der var tid til en guidet byrundvisning, hvor vi igen så kunstværker af Svend Dalsgaard. Vi sluttede af med et besøg på et cykelværksted/galleri, hvor Indehaveren Claus Ørsted også havde en udstilling af Svend Dalsgaard. Han var ivrig fortæller og han havde formået at lave et sammensurium af cykelværksted og galleri, med stor forkærlighed for Svend Dalsgaard… Ja, det forstår man godt!

Nu var vi mætte af kunst og Svend Dalsgaard, og snart blev vi mætte på Cafe Jens Otto. De rødternede duge og vasketøjet i loftet fik os ned på jorden igen, og efter en dejlig frokost gik turen til bofællesskabet Drivhuset. 

Ole Eeg fortalte om stedet med 18 sammenhængende lejligheder i forskellige størrelser overdækket af glas. (deraf navnet Drivhuset). Det hele bygget på et smukt kuperet og naturskønt område, og alle har egen lille have. Ole Eeg har boet der i 37 år. Man spiser sammen 5 dage om ugen, og alle er med i et eller andet udvalg, der har opgaver at løse. Vi besøgte 3 lejligheder i forskellige størrelser, og sluttede besøget af med kaffe og kage.

Så var det tid til at køre mod  nord….syd….øst….vest, alt efter de aftaler man havde efterfølgende. Det var en fantastisk, fabelagtig, fantasifuld og farverig tur, som har gjort Svend Dalsgaard levende for mig.

Tak for den oplevelse.

Byvandring "fra gade til by"

Tak til kunstforeningen og Mikael Ryder for et flot arrangement søndag d. 20. juni 2021.

Stig Langsager, som var hovedansvarlig og projektleder for byfornyelsen ledte os gennem det nyskabte kvarter i og omkring den tidligere Thomas B. Thriges gade – og det med stor autoritet og fortælleglæde, og som han sagde: ” I skal nok få et ordentligt standardforedrag, men hvis I spørger løs, så kan det gå hen og blive rigtig godt” – og det blev det. Nok en gang – tak for en fin eftermiddag med indhold!

Vh. Kurt Berg Petersen

Også de 25 deltagere på vandringen d. 27.6 havde en fin og interessant tur med Stig Langsager og kan helt tilslutte sig Kurts anmeldelse.

 

Kvium i geværfabrikken i Otterup den 13.6.21

Også den 2. søndag i juni bød på et arrangement for medlemmerne i Kunstforeningen Rasmus.
Denne søndag aften mødtes 46 medlemmer til ”Kvium collected – en samlers passion” i Geværfabrikken.

Kunstkonsulent Kenneth Rasmussen fortalte os om baggrunden for udstillingen af de 40 værker som er i privat eje. Han introducerede os for Kviums univers, inden vi selv skulle forholde os til hans værker. Aftenen sluttede med kaffe og dejlig rabarberkage, hvor vi nød tid til samvær og diskussion.

Faaborg Kunstmuseum og Svelmøturen 6.6.21

En dejlig sommerdag mødtes 33 medlemmer i Faaborg Museum til en særudstilling med 50 forskellige værker af Andy Warhol i den charmerende lejlighed i Konservesgården.

Efterfølgende fik vi den spændende historie om mæcen Mads Rasmussen og museets tilblivelse. Vi fik en gennemgang af Peter Hansens berømte maleri samt de mysterier billedet gemmer. Faaborg museum og malerier af de fynske malere er absolut et besøg værd.

Turen gik efterfølgende til den ukendte perle Svelmø, hvor vi med traktor og vogn blev kørt over vandet. Vi havde en fantastisk rundvisning på øen med geder i snor og fantastiske historier og anekdoter undervejs.

Dagen blev afsluttet med ”Ø-ko-bøf med nye kartofler og tilbehør.

Dette var startskuddet efter genoplukningen og nye aktiviteter er undervejs.

Lyon - 2019

På grund af den store interesse fra vores medlemmer var ikke med end to grupper i LYON fra d. 6 – 10 og fra d. 13-17 september – begge med 24 deltagere.

Lyon tog imod i strålende sommervejr – sol og 30 grader om dagen og lune aftener med op til 24 grader. Bedre kunne det ikke være.

Og Hotel Phénix i den nordlige del af den gamle by ud til floden Saône, var en hyggelig og perfekt base for vore aktiviter.

Guidet rundvisning i Den game BY og på Musée des Beaux-Arts, besøg på det nye Musée de Confluence, beliggende hvor floderne Saône og Rhône løber sammen, sejltur på Saône, guidet tur på Silkemuseet med indføring i silkevævningens kunst og historie, besøg på markedet ved La Croix-Rousse og i Halles de Beaucuse.

For slet ikke at tale om de lokale kulinariske oplevelser på de Bouchoner vi spiste på om aftenen.

Mætte af mad og indtryk kunne vi flyve hjem med tak for endnu en god og indholdsrig udlandstur.

Som forhåbentlig ikke bliver den sidste.  

Generalforsamling

Generalforsamling i Kunstforeningen Rasmus 2023

Generalforsamlingen i kunstforeningen blev afholdt den 20. april.
Læs referatet fra den ordinær generalforsamling 2023 her.

Herunder vil du kunne læse indkaldelser, gevinstlister, regnskaber og andet omkring og fra generalforsamlingen. 

Det reviderede regnskab – her 

Formandens beretning – her

Ekstraordinær generalforsamling januar 2022

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 17. januar 2022 – her

Referat fra den ekstraordinær generalforsamling 2022 – 

 

Indkøbte værker

Her kan du se Kunstforeningen Rasmus Odenses indkøbte værker.

Få en printet oversigt af de indkøbte værker 2022/2023 her

Bestyrelsens kunstindkøb

Mindst 90% af kontingentet pr. regnskabsår skal anvendes til indkøb af kunstværker.

Bestyrelsen mødes ca. 6 gange om året – primært i forbindelse med galleriets ferniseringer – for at indkøbe kunstværker til bortlodning på generalforsamlingen i april.

Desuden indkøber bestyrelsen kunstværker fra galleriets store beholdning af værker af kunstnere der er tilknyttet galleriet.

Ca 20% af værkerne er stående værker (skulpturer og ligende). Klik på værket for at se det i stor størrelse. 

Indkøbte værker 2023/24

1. Sven Dalsgaard
Litografi
58×47 cm

2. Sven Dalsgaard
Litografi
58×73 cm

3. Benjamin Torcal Torres
Olie på lærred
70×80 cm

4_Benjamin Torcal Torres
Olie på lærred
70×80 cm_

5. Benjamin Torcal Torres
Olie på lærred
80×70 cm

6a. Benjamin Torcal Torres
Grafik
70×60 cm

6b. Benjamin Torcal Torres
Grafik
70×60 cm

7. Benjamin Torcal Torres
Olie på papir
46×85 cm

8. Artigasplanas
Bronzefigur
h 32 cm

9. Artigasplanas
Bronzefigur
h 24 cm

10. Lis Zwick
Litografi
77×85 cm

11. Kjeld Ulrich
Radering
83×62 cm

12. Anne Juul Christoffersen
Maleri på lærred
40×50 cm

13. Lea Mi Engholm
Stentøj
h 17 cm

14. Lea Mi Engholm
Stentøj
h 35 cm

15. Benedicte Castenschiold
Brun Birkin Bag
Keramik
h 27 cm

16. Benedicte Castenschiold
Mørkeblå Miss Dior Bag Keramik
h 34 cm

17. Stine Ernst
Keramisk figur
h 34 cm

18. Øssur Mohr
“Sommer”
Maleri på lærred
80×80 cm

19. Øssur Mohr
“Tågen letter”
Maleri på lærred
80×60 cm

20. Malene Hammershøj
Maleri på lærred
50×50 cm

21. Malene Hammershøj
Maleri på lærred
70×80 cm

22. Svend Boe Haugaars
Maleri på lærred
82×62 cm

23a. Gina Pellon
Litografi
55×69 cm

23b. Gina Pellon
Litografi
55×69 cm

24. Thomas Kiær
Maleri på lærred
80×66 cm

25. Søren Kærsgaard
Maleri
100×120 cm

26. Lis Zwick
“Kejseren af Portugalien” Litografi
61×77 cm.

27. Natalie Collange
Maleri på plade
80×60 cm.

28. Barbara Morin
Skulptur
h 60 cm

29. Barbara Morin
Maleri på plade
65×50 cm

30. Rikke Sonne
Maleri på lærred
80×60 cm

31. Anne Brérot
“Ensemble”
Maleri på karton
49×62 cm

32. Anne Brérot
“L’île”
Maleri på karton
53×59 cm

31. Mogens Andersen
Maleri på lærred
64×54 cm

34. Yoshio Nakajima
Maleri på plade
40×42 cm

35a. Laura Iniesta
Mixed media
20×20 cm

35b. Lene Regius
Keramisk krukke
h 18 cm

36a. Benjamin Torcal Torres 
Maleri på plade
16×10 cm

36b. Benjamin Torcal Torres
Maleri på plade
16×22 cm

36c. Lene Regius
Keramisk krukke
h 18 cm

37. Vadim Korniloff
Maleri på papir
54×43 cm

38. Rusinol Masramon
“Swimmer III”
Maleri på lærred
32×24 cm

39. Quim Domene
“Den grimme ælling”
Mixed media
42×42 cm.

40. Quim Domene
Skulptur
h 24 cm. 

41. Lene Regius
Keramisk vase
h 25 cm.

42. Anne Brérot
Maleri på plade
60×60 cm.

43. Anne Brérot
Maleri på karton
30×30 cm.

44. Kjeld Ulrich
Maleri på lærred
60×60 cm.

45. Kjeld Ulrich
Maleri på lærred
40×40 cm.

46. Kjeld Ulrich
Maleri på papir
45×37 cm.

47. Ken Denning
maleri på lærred
41×52 cm.

48. Peter Brandes
Litografi-Træsnit 
74×56 cm.

49a. Anne Brérot
Grafik
60×54 cm.

49b .Anne Brérot
Grafik
60×54 cm.

50.a Anne Brérot
Grafik
60×54 cm.

50.b Clayvibe
Fletkugle
h.16 cm.

51. Maria Perelló
Mixed media på plade
 60×60 cm.

52a. Maria Perelló
Mixed media på plade
 30×30 cm.

52b. Maria Perelló
Mixed media på plade
30×30 cm.

53. Raymond E Waydelich
Radering
57×76 cm.

54. Peter Nyborg
Litografi
101×79 cm.

55. Uffe Christoffersen
Litografi
70×89 cm.

56. Kári Svensson
Maleri på lærred
50×60 cm.

57. Lars Ahlstrand
Maleri på lærred
85×115 cm.

58. Ruta Jusionyte
Maleri på lærred
61×50 cm.

59a. Ruta Jusionyte
Maleri på papir
34×43 cm.

59b. Ruta Jusionyte
Maleri på papir
34×43 cm.

60a. Ruta Jusionyte
Tegning
39×31 cm.

60b. Ruta Jusionyte
Tegning
39×31 cm.

61. Ruta Jusionyte
Grafik
77×91 cm.

62a. Anne Tholstrup
Litografi
62×52 cm.

62b. Anne Tholstrup
Litografi
62×52 cm.

63. Francisco Sepulveda
maleri på lærred
40×40 cm.

64a. Francisco Sepulveda
maleri på papir
31×39 cm.

64b. Francisco Sepulveda
maleri på papir
31×39 cm.

65. Francisco Sepulveda
Grafik
60×84 cm.

66. Jordi Carreras
Maleri på lærred
100×80 cm.

67. Pierre Bonetto
Maleri på plade
80×60 cm.

68. Pierre Bonetto
Mixed media på papir
75×58 cm.

69. Hans Voigt Steffensen
Akvarel
29×25 cm.

70. Niels Macholm
gouache
120 x 89 cm

71. Nina Hansen
figur porcelæn
h 24 cm

72. Christian Bruun
Keramisk krukke
h 55 cm

73. Julia Gubitz
Keramik
h 26 cm_

74. Julia Gubitz
Raum 3
Keramisk skulptur
h 42 cm

75. Lene Frederiksen
Skulptur-skifer-glas-bronze
h 24 cm

76. Lene Frederiksen
Skulptur-skifer-glas-bronze
h 18 cm

77. Wilhelm Freddie
Litografi
68 x 82 cm

 

78. Julia Gubitz
Tegning på papir
51 x 75 cm

79. Jette Sissi Briffa
Keramisk skulptur
H 21 cm

80. Martin Nybo
Keramisk fad
D 38 cm

81. Martin Nybo
Keramisk vase
D 33 cm

82 a. Christophe Hohler
Ætsning
78 x 39 cm

82 b. Christophe Hohler
Ætsning
78 x 39 cm

83. Betina Huber
Glasvase
H 14 cm

84 a. Albert Merz
Grafik
85 x 69 cm

84 b. Nils Møller
Keramisk krukke
H 15 cm

85 a. Angelo Luccia
Gravure
89 x 62 cm

85 b. Angelo Luccia
Gravure
89 x 62 cm

86 a. Linda Horn
Grafik
70 x 53 cm

86 b. Nils Møller
Perelite-skål
H 11 cm

87. Robert Jacobsen
Serigrafi
58 x 77 cm

Bestyrelse og vedtægter

Bag de mange aktiviteter i kunstforeningen er vores bestyrelse. Denne bestyrelse mødes 5 gange i året, hvor der løbende er fokus på alt fra medlemstal til arrangementer og indkøb af kunst. Alle arrangementer diskuteres, planlægges og evalueres nøje, for at vi sikrer os den bedst mulige afviklelse og oplevelse for medlemmerne af kunstforingen. 

Vedtægterne kan læses her

Herunder ses vores nuværende bestyrelse: 

Anne Fugl

Formand
51 90 77 47

Anne@fugl.biz

Gitte Knudsen

Kasserer
60 93 49 94

kunst@kf-rasmusodense.dk

Merete Rasmussen

Sekretær
21 39 14 09

meretemoellerrasmussen@gmail.com

Bjarne S. Andersen

Bestyrelsesmedlem
61 28 54 28

bjarnesa16@gmail.com

Peter Seeberg

Bestyrelsesmedlem
66 11 48 18

peter.seeberg@hotmail.com

Bente Musiat

Bestyrelsesmedlem
60 83 95 03

b.musiat@gmail.com

Kirsten Schrøder

Bestyrelsesmedlem
61 69 32 43

kirstens1203@gmail.com

Finn Juul Hansen

Suppleant
20 14 46 27

fjh@nal-net.dk