Lene Regius

Lene Regius

Lene Regius, født 1940, maler og keramiker. Hun er uddannet på Skolen for brugskunst 1960-1964 – og etableret med eget værksted siden 1967. Lene Regius har deltaget i utallige udstillinger i ind- og udland og er bl.a. repræsenteret på Malmø Kunstmuseum og Kunstindustrimuseet i København. Hun er især kendt for sine store og smukt udformede, dekorative vaser. Hun lader sig inspirere af masaifolkets mønstre og farver i vævninger og kropsudsmykninger.

Den runde krukke har også gennem tiderne været et sted, hvor historie og myter er blevet indridset og udtrykt i tegn og billeder. Lene Regius lavet sine helt egne piktogrammer, hvor væsener og figurer bevæger sig som i en grafisk tegneserie forbundet med tegn og mønstre i gensidig dialog. Lene Regius udtryksform har rødder i den engelske Arts and Crafts Movement og den danske Bindesbøll-tradition, der nedbrød grænserne mellem billed¬kunst og kunsthåndværk. Lene Regius fylder krukkens buede flader med stærke, fabulerende mytologiske metaforer.

Lene Regius